MyBelly’s Live med ammevejlederen Lone Liisberg.

MyBelly’s Live med ammevejlederen Lone Liisberg.

Hvad kan en ammevejleder hjælpe dig med?

En ammevejleder er en professionel, der specialiserer sig i at hjælpe dig som mor med at amme din baby ved at tilbyde rådgivning og støtte i områder som ammeteknikker, mælkeproduktion, brystproblemer, flaskefodring, særlige situationer samt rådgivning og støtte for at skabe en positiv ammeoplevelse for både dig og din baby.

Liven med Lone Liisberg.

Jeg, Angela Namere, står bag MyBelly, og jeg holdt en live session sammen med Lone Liisberg, der er en uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og en IBCLC-certificeret ammevejleder, hvor vi talte det at amme de mest søgte spørgsmål angående amning på google. 

Læs mere om amning hos Ammeliv.dk

Lone og jeg talte blandt andet om, hvorfor det overhovedet er så vigtigt at amme sin baby. Lone ligger ud med at fortælle, at det har store sundhedsmæssige gevinster for både mor of baby.

Amning af babyer har mange sundhedsmæssige fordele for både digog din baby. Brystmælk er fuld af levende ingredienser, såsom stamceller, hvide blodlegemer, gavnlige bakterier og andre bioaktive komponenter såsom antistoffer, enzymer og hormoner. Disse stoffer hjælper med at bekæmpe infektioner, forebygge sygdomme og bidrage til en normal og sund udvikling af din baby. Derudover kan amning også have en beskyttende effekt mod sygdomme og tilstande hos dig og din baby. For eksempel kan amning mindske risikoen for børneastma, allergi, diabetes og overvægt hos børn, og reducere risikoen for brystkræft, livmoderkræft og osteoporose hos mødre.

Lone nævner blandt andet “Som ammekonsulent er det blot vigtigt for mig, at en mor der ønsker at stoppe med at amme gør det på et oplyst grundlag. Det vil sige, at det er vigtigt, at hun har fået den hjælp hun har behov for inden hun stopper amningen. Nogen gange skal der kun ganske få korrektioner/ændringer til før end en problematisk amning bliver en rar oplevelse.”

Vi talte også om, hvor ofte man egentlig skal amme sin baby.

Lone nævner følgende “Når jeg møder de nybagte mødre så oplever jeg ofte, at det komme bag på dem hvor ofte man egentlig skal amme sin baby.”

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke noget bestemt antal gange, som en baby skal ammes. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen at amme så ofte som barnet ønsker og mindst 8-12 gange i døgnet. En baby, der er sund, rask og trives, skal gennemsnitligt ammes 8 gange i døgnet, men det er også normalt, at baby har behov for at blive ammet 7, 9, 12 eller 14 gange i døgnet. Det er vigtigt at følge babyens signaler og lade barnet amme, når det viser tegn på sult. Der er ingen faste regler for, hvor ofte en baby skal ammes, og det afhænger af barnets individuelle behov.

Jeg spørger Lone “kan det virkelig være rigtigt, at en mor skal amme hver anden time eller hyppigere?”

Og Lone besvar spørgsmålet følgende “Det spørgsmål hører jeg meget ofte. Og, ja det er ikke unormalt og oftere det nødvendigt for at opretholde en mælke produktion.”

Vi talte naturligvis også om fysisk træning i graviditeten og efter fødslen.

Lone nævner blandt andet “Det er altid godt, at være i fysisk god form, og ikke mindst inden en periode, hvor det er så hård for kroppen som en graviditet, fødsel og ammeperiode er.

Man kan sagtens forsætte træningen under graviditeten og efter fødslen. Budskabet er: Lyt til kroppen og stop hvis du mærker ubehag - drøft det med din læge hvis du bliver i tvivl om det er for meget.”

Vi sluttede af med at tale om graviditet, amning og alkohol, hvor sundhedsstyrelsen fraråder indtagelse af alkohol under graviditet.

Lone siger “I ammeperioden råder sundhedsstyrelsen også med at være tilbageholdende med hensyn til indtagelse af alkohol. Som udgangspunkt indeholder mælken den samme alkoholpromille som blodet, og det betyder, at det ikke hjælper at malke ud og kassere mælken.” 

Jeg spørger blandt andet om man må i højtiderne og Lone siger følgende “Indtag alkoholen med omtanke. Vent gerne med at amme til der er gået 2 - 3 timer efter at du har indtaget en genstand - og nyd det med god samvittighed”

Back to blog